Vold og trusler mod personale

Målet med indsatsen

At reagere hensigtsmæssigt og hurtigt, når vi udsættes for vold og trusler.

Hvem er de udsatte, som indsatsen retter sig imod?

Den forurettede medarbejder og kollegaer.

Handlinger

1. Ledelsen skal underrettes ved først givne lejlighed: Dorte Rømer Jensen, Niels Sandemann.

2. Hvis den voldsramte er alene, kontaktes umiddelbart efter episoden en kollega. Gerne en af dem, der er peget på i forurettedes ambulancebrev. Sekundært den nemmest tilgængelige.

Hvis der er behov for akut psykologhjælp, kontaktes ledelsen.

3. Der afsættes tid til at snakkes situationen igennem umiddelbart efter hændelsen (indenfor 24 timer)
Det vil være hensigtsmæssigt i denne samtale, at:
– Hver medarbejder fortæller, hvordan han/hun følelsesmæssigt reagerede før, under og efter episoden.
– Den voldsramtes tilstand vurderes – ligeledes behovet for ekstern hjælp
– Sikre, at der er en så præcis beskrivelse af hændelsesforløbet som muligt.
– Der her og nu tages hensyn til;
      a) Øvrige beboere/brugere
      b) andre samarbejdspartnere
      c) andre arbejdsopgaver
      d) sygemelding
      e) tag stilling til, om forurettede skal sendes hjem.

4. En voldsramt medarbejder må ikke sendes hjem uden, at man sikrer sig, at der er nogen i hjemmet at være sammen med. Hvis det skønnes nødvendigt, ledsages den voldsramte hjem.

5. Ledelsen vurderer, om der skal ske politianmeldelse.

6. Hændelsen anmeldes som arbejdsskade.

7. AMR – gruppen og Lokal MED evaluerer efterfølgende forløbet.

Gør vi selv

Ovenstående evt. med bistand fra ekstern krisepsykolog.

Fremmed assistance

Evt. ekstern krisehjælp.
Evt. politi.

Hvad er psykisk vold?

 
Vi definerer psykisk vold som bl.a. trusler, der fremsættes over for medarbejdere - fx mundtlige trusler mod medarbejdernes sikkerhed, herunder trusler på livet, trusler om fysisk hærværk mod arbejdspladsen eller trusler mod medarbejdernes familie, venner eller andre nærtstående personer eller medarbejdernes ejendele.

Eksempler på mundtlige trusler kan være ”Jeg ved, hvor du bor” eller ”Jeg ved, hvor dine børn går i skole”. Trusler kan også udtrykkes uden ord, fx med knyttede næver, bevægelse af en finger hen over halsen eller med tegninger. • Anden krænkende adfærd, fx chikane, ydmygelser, mistænkeliggørelse, forhånelse eller diskriminerende udsagn. 

Hvad er fysisk vold?

Vi definerer fysisk vold som bl.a. angreb mod kroppen i form af overfald, spark, slag, skub, fastholdelse, kast med genstande, bid, niv, krads og spyt. Listen er ikke udtømmende og den/de implicerede medarbejderes egen oplevelse af at være blevet krænket, leder altid til igangsættelse af indsatsplanen. Både trusler og anden krænkende adfærd kan fremsættes på flere måder, fx digitalt i sms, på e-mail, hjemmesider eller sociale medier. Begge dele kan være rettet mod medarbejderen, selvom de fremsættes overfor medarbejderens familie eller andre nærtstående