Actioncard - Aktivering af krisestab

1a. Intern alarmering
Centerchef/nøglemedarbejder ringer til kommunaldirektør og giver en kort rapport:

  • Hvad er der sket?
  • Hvor er det sket?
  • Hvordan er situationen?
  • Hvad er der iværksat?

1b. Ekstern alarmering
Chefvagten fra Nordjyllands Beredskab ringer til kommunaldirektøren.

2. På baggrund af oplysningerne vurderer kommunaldirektøren hvem, der skal indgå i krisestaben. Der er tale om en foreløbig vurdering, som kan justeres senere.

3. Kommunaldirektøren orienterer borgmesteren telefonisk.

4. Kommunaldirektøren underretter chef for Fællescenter Sekretariat om, hvem der skal indgå i krisestaben. De aftaler:

  • Om mødet skal foregå telefonisk, i et mødelokale eller som online/videomøde
  • Hvilket mødelokale, der skal bruges
  • Tidspunkt for krisestabens første møde

5. Chef for Fællescenter Sekretariat kontakter de medlemmer af krisestaben, som er aftalt med kommunaldirektøren. Kommunikationen foregår pr. telefon. Ved brug af sms sikres, at modtageren kvitterer for modtagelsen.

6. Chef for Fællescenter Sekretariat indkalder den medarbejder, der indgår i støttefunktionen som logbogsfører og referent. Denne indkalder den medarbejder, der indgår i støttefunktionen som informationskoordinator.
Hvis situationen er akut og krisestaben er omfattende, vil chef for Fællescenter Sekretariat uddelegere alarmering af en del af krisestaben til logbogsfører og referent.

Monsido - statistik